• Forside
  • Klassisk slagtøj
  • Trommesæt
  • Marchtromme
  • Notation
  • Tekniske øvelser
    • Lilletromme
    • Trommesæt
  • Slagtøjsensembler
  • Aktiviteter
  • Links
  • Galleri
  • Kontakt - Tak til


Bookmark and Share Print side

Tekniske øvelser


Der findes et hav af tekniske øvelser og det er meget nemt at blive forvirret i mængden af teknikøvelser.


Det er meget vigtigt at øve rigtigt.

Det hjælper ikke at øve i 2 timer i træk fordi man har "glemt" at øve sig i 4 dage. Den eneste vej frem er den hårde. Start med primavista øvelser, dernæst nogle udvalgte tekniske øvelser. Husk at gøre det hver dag i mindst 30 min.

Når du har lavet dine teknikøvelser kan du gå i gang med at øve de stykker som du skal spille.

Når du øver skal du huske at hvert slag skal være lige hårde ( hvis der ingen accenter er), øv langsomt indtil alle slag er jævne og lige kraftige. Man må aldrig "skynde" sig med at øve, så er det bedre at lade være.

Hvis du øver noget som er meget svært, så øv langsomt 2 takter ad gangen. Kig grundigt på det sted hvor det er ekstra svært og lær det. Det nytter ikke at øve et stykke forfra flere gange, hvis man stopper det samme sted hver gang fordi det er svært. Så hellere øve de svære takter først.

Når man spiller tromme, især lilletromme så er det en fordel at huske på at man ikke skal spille ned i skindet , men spiller fra skindet og op. Det giver et meget mere nuanceret spil og det kan gøre at du er i stand til at spille hurtigere.


Hold pauser og spis rigtigt

Når du øver skal du også holde pauser, så du ikke bliver for træt i hovedet. Det er bl.a. blodsukkeret som bliver lavt når du føler dig træt i hovedet.

Derfor skal du sørge for at tage små pauser og spis ind i mellem. Når du øver så sid med ret ryg, så du får luften helt ned i lungerne, det forbedrer din hukommelse.

Du skal i det hele taget sørge for at være i god form, spise sundt og få din søvn.

Du vil opdage at din koncentration og hukommelse bliver bedre hvis du efterlever disse få, men effektive regler.